Copenhagen Pride
Copenhagen Pride er en af hovedstadens mest farverige festivaller,
der synliggør LGBT-miljøet og sætter mangfoldighed og inklusion på
agendaen i København. Copenhagen Pride er Danmarks største
mangfoldighedsfest og i 2018 besøgte mere end 80.000 mennesker Pride
Square på Rådhuspladsen under Pride Week, og op mod 100.000 var på gaden
i forbindelse med den store Pride Parade om lørdagen.
I år indtager Copenhagen Pride hovedstaden i uge 37, hvor Rådhuspladsen
vanen tro omdannes til Pride Square fra torsd. den 13/8 til og med
lørdag den 18/8 2019. Paraden vil igen bevæge sig fra Frederiksberg
Rådhus via Vesterbrogade til Rådhuspladsen, og datoen for paraden er
fastsat til lørdag den 13. august 2019.
Copenhagen Pride er en frivillig organisation som hvert år arrangerer
Pride i hovedstaden og gennem debat, fest, musik og performances sigter
Copenhagen Pride mod at nedbryde fordomme og sætter samtidig nødvendigt
fokus på områder, hvor ligestilling og tolerance endnu ikke er opnået.
Alle arrangementer på Rådhuspladsen i Pride Week, både koncerter,
performances og udstillinger, er helt gratis.
SE
hele programmet her