Forensic Architecture
Den femte udstilling i serien
Arkitekturens Værksteder bliver et møde med den radikale og tværfaglige
forskningsenhed Forensic Architecture. Den opererer i et krydsfelt mellem
arkitektur, journalistisk, jura, datalogi, menneskerettigheder, miljø mm
med det formål at afdække, kortlægge og vidne om problematikker,
konflikter og forbrydelser i hele verden.
Udstillingsserien Arkitekturens Værksteder støttes af den
filantropiske forening Realdania
“Forensic” oversætter vi på dansk til “retsmedicinsk”, og måske
kan tegnestuen “Forensic Architecture” og deres virke derfor bedst
beskrives som en blanding af kriminalteknisk enhed og journalistisk
“gravergruppe” – med en praksis, der ligger langt fra dét,
vi normalt forbinder med arkitektur. Hvor andre tegnestuer bygger op,
passer til og tænker i materialitet og konstruktion, har Forensic
Architecture i stedet fokus på at grave sig ned, afdække og bære
vidnesbyrd.