Jægerspris slot

Jægerspris slot ligger i Jægerspris

Historie
Jægerspris slot blev første gang omtalt år 1318 og hed da Abrahamstrup. Beboerne var kong Erik Menved og dronning Ingeborg. En tragisk historie fortæller, at dronningen på en rejse til Holbæk, kørte galt, og deres lille søn omkom. Det var deres 14. og eneste barn, da de tidligere børn alle var døde som spæde. Kongen døde året efter (1319), og en ny konge blev valgt. Ulykken medførte, at dronningen gik i kloster.

Intet af det daværende Jægerspris slot eksisterer i dag. Den ældste nuværende bygningsdel er fra sidste halvdel af 1400-tallet, hvor kong Christian d.1. boede på Jægerspris slot. Det er den høje gotiske 3 etagers bygning, som er en del af Jægerspris slots nordside. Under bygningen var en hvælvet kælder og oprindeligt var der spidsbuede vinduer, som stadig kan lokaliseres i murværket. Omkring år 1600 byggede man foran Jægerspris slot en lang bygning med en port og et lille tårn. Samtidig byggede man et trappetårn med kuppel på den oprindelige bygning. I 1720’erne byggede man en ekstra etage på portfløjen og tilføjede et tårn i østenden. Samtidig sløjfede man porten, som blev ombygget til entre. Det er i dag tydeligt se, at det engang har været en port. 1730-1746 blev der bygget en østfløj, der forbandt de to bygninger. Herved opstod slotsgården, der er åben mod vest. Midt i 1700-tallet og 100 år frem bygges en tilbygning på det oprindelige stenhus, og også de tårne, vi kender i dag, opføres.

Oprindelig har der været en voldgrav omkring Jægerspris slot. Man kan forestille sig dette anlæg, når man ser det høje fundament på slottets sydside mod slotspladsen samt græsplænen, der ligger ”en etage nede”. En morsom historie er, at Frederik d.7. holdt meget af at fiske, og det mest behagelige var at sidde i tårnværelset og fiske i voldgraven.

I mange år var Abrahamstrup kongernes jagtslot og Christian d.3. oprettede et stutteri på slottet. Christian d.5., som også var jagtinteresseret, solgte i 1673 slottet til sin overjægermester og gode ven Vincents Hahn for en billig penge. Hahn var en dygtig administrator, jordens drift blev forbedret og der blev bygget 24 nye gårde. I 1677 skiftede slottet navn til Jægerspris slot, og da Hahn døde i 1679 købte kongen Jægerspris slot tilbage.

 Arveprins Frederik (søn af kong Frederik d.5. og halvbror til kong Christian d.7.) opholdt sig meget på Jægerspris slot. Han var arkæologisk interesseret og lod flere nærliggende gravhøje udgrave. I 1776 lod han Væverhøjene udgrave (flere gravhøje på nuværende Karolinehøj bag skolen på Møllevej i Jægerspris). Ligeledes udgravede han sammen med bl.a. statsministeren Høegh-Guldberg den nuværende Julianehøj (tidligere Monses høj) på den anden side af landevejen ved Jægerspris slot. På den tid havde man en helt anden indstilling til oldtidsminder. Højen blev udadtil ændret til et mindesmærke dels over prinsens mor Juliane Marie og dels over hele kongeslægten inklusive sagnkonger. På det tidspunkt havde man brug for at hylde danskheden, da den tyskvenlige Struense for nylig var blevet afsat, og Høegh-Guldberg var blevet statsminister. Slottet har indtil 1854 været kongehusets eje. Dette år købte Frederik d.7. slottet af staten. Enevælden var afskaffet og der var tale om at nedrive alle kongehusets besiddelser. Kongen havde efter sit mislykkede ægteskab med prinsesse Vilhemine opholdt sig på slottet og holdt meget af det. Kongen og hans nye hustru Grevinde Danner foretrak slottet som bolig, langt væk fra sladderen i København. Kongen havde allerede boet på slottet som prins, og hans store interesse for arkæologi kan stadig ses i området. Han var bl.a. med til at udgrave en stenalderboplads ved Louiseholm lidt nord for slottet og hans optegnelser med teorier findes stadig.

Efter kongens død i 1863 oprettede grevinden et lille børnehjem på slottet, og i 1866 oprettede hun en mindestue for kongen. I 1873 oprettede hun Frederik d. 7.s stiftelse for ”hjælpeløse og forladte pigebørn, især af almuen”, og da ægteskabet var barnløst, testamenterede hun slottet og en stor formue til stiftelsen. Kort tid efter rejste hun til Italien, hvor hun døde.

.

Seværdigheder
På Jægerspris slot er oprettet et museum med mindestuer for Frederik d. 7 og hans hustru Grevinde Danner. Desuden finder man her Jægerspris Slots Børnehjemsmuseum. Der er endnu i dag tre børnehjem ved Jægerspris slot, ligesom der er et pædagogseminarium. I en nærliggende bygning er der indrettet cafe og lille forretning. Slotsparken er kendt for sine mange rhododendronbuske. Det er også her at vi finder Grevinde Danners grav. Bag en mur i Slotsparken finder vi børnehjemmets kirkegård.

Mindelunden ligger dels i Slotsparken og dels i Slotshegnet (en del af den nærliggende Nordskov - se nedenfor) Den består af mindesmærker for 54 store danskere og er anlagt i 1777-89 af den daværende arveprins Frederik og statsminister Høgh Guldberg. For den kunstneriske udførelse stod billedhuggeren Johannes Wiedewelt.

Julianehøj ligger på venstre side af vejen efter Jægerspris slot nordpå mod Kulhuse. Det er en stenaldergravhøj, der er stærkt ”moderniseret” i 1776 af arveprins Frederik. Det indre oprindelige af gravhøjen er velbevaret, men ydersiden at stærkt ændret. Arveprinsen fulgte tidens trend og hyldede dels sin mor Juliane Marie, dels danskheden og dels frimurertanken i gravhøjens ydre.

I højen er dannet en ydre ”etage” med syv stenstøtter til minde om syv danske konger / sagnkonger bl.a. Gorm den Gamle, Harald Hårfager og Frede Fredegod. På toppen står en rå sten fra Norge, som på frimurersprog symboliserer det ubearbejdede åbne sind, og som udgør første trin i optagelsen til frimurerordenen.

Slotshegnet

Ved siden af Jægerspris Slot findes Slotshegnet, der udover at omfatte slotsparken også er en del af Nordskoven. Her finder vi en af vores først udgravede jættestuer (1744). Slottets oprindelige fasaneri Fasangården ligger også i Slotshegnet. Det er desuden her vi finder Mindelunden, der med eget stisystem fører den besøgende rundt til de 54 mindestøtter samt til jættestuen Julianehøj.

Julianehøj er et monument for den danske enkedronning Juliane Marie og danskheden.

Den oprindelige gravhøj Monses Høj blev udgravet og ”restaureret” efter arveprins Frederiks og statsminister Høegh-Guldbergs ide, til minde om tidens store danskere (og nordmænd). Der blev opsat 7 ens marmorsten til minde om de tidligere hedenske konger Harald Blaatand, Skjold, Dan Mykillati, Harald Haarfager, Gorm den Gamle, Frode den Fredegode og Wittekind.

At højen er en hyldest til danskheden skal ses i lyset af den tyske reformering af det danske samfund, der kulminerede med J.F. Struense, den psykisk syge Kong Christian 7.s tyske livlæge og egentlige magthaver i Danmark i perioden 1770-1772. Under Struenses reformer, blev der ansat tyske embedsmænd på mange poster i Danmark og det tyske var i store dele af samfundet tilgodeset på bekostning af det danske. Med kuppet mod og den senere henrettelse af Struense den 28. april 1772, overtog Ove Høegh-Guldberg, enkedronningen Julie Marie og arveprins Frederik magten i Danmark og med dem fokus på danskheden, og hvad symboliserer danskheden mere end en gravhøj. Mindre end et år efter blev arbejdet med udgravningen og omdannelsen af Julianehøj påbegyndt.

1777 påbegyndtes anlæggelsen af Mindelunden. Opgaven blev udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt, der også stod for indgangspartiet til Julianehøj. Anlægget blev skabt til minde om 54 store danskere (og nordmænd): Efter kuppet og henrettelsen af Struense havde man brug for at vende blikket mod Danmark og danskheden.

Mindelunden ligger dels i Slotsparken og dels i den nærliggende skov Slotshegnet. I den del, der ligger inde i Slotsparken findes mindestøtter til ære for bl.a. Tordenskjold, Absalon, Holberg og Tyge Brage. I Slotshegnet er der bl.a. stenstøtter til minde om Kingo, Saxo, Peder skram, Herluf Trolle og Peder Griffenfeld.

I Slotshegnet findes også en gravhøj med en jættestue udgravet i 1744 af biskop og universitetsmand Erich Pontoppidan. Kronprins Frederik (senere Frederik d.5), som boede på slottet, var meget interesseret i udgravningen, og man mente, at den måtte stamme fra vikingetiden, 800 år tidligere. Dette, ved vi i dag, er helt forkert, da den er fra yngre stenalder, og dermed 5000 år. Det er muligt, at komme ind i jættestuen, hvor man fandt rester fra fire personer, samt en del oldtidsfund. Til minde om udgravningen, rejste kronprinsens søn en mindesten på højen.

Fasangården ligger i Slotshegnet. Oprindelig var det slottes fasanstutteri. I dag er det skovbørnehave og udflugtsmål. Ved siden af Fasangården ligger den gamle have, der for 300 år siden blev anlagt i barokstil med formklippede hække. Her stod i mange år et mærkværdigt bøgetræ, Fasanbøgen, med krogede grene, der nåede ned til jorden og dannede en hule. Dette træ var berømt og i gamle dage inspiration for mange digtere. Træet væltede for nogle år siden, og man kan se de indhegnede rester af det. Ved siden af findes en ”efterkommer ” af træet, ligesom man kan finde dem andre steder i nærheden.