smilingdanmark.dkSmilingDanmark
Visit Skælskør Sjælland Vest
Vælg en region i menuen øverst til venstre

Skælskør

Velkommen til Skælskør

Skælskør havnefront
Skælskør fjord

Skælskør er omgivet af vand, dejlig natur og smilende indbyggere - Smiling Skælskør

Indbyggertal - 6.358
Købstadsrettigheder - 1.gang dokumenteret 1483
Bynavnet omtales første gang - 1231
som Skælfiskør

Skælskør havnefront
Skælskør havnefront

Her er et hyggeligt bymiljø med smukke og nænsomt bevarede bygninger. Skælskør er fyldt med kunst, aktiviteter og hygge. Borgernes engagement strækker sig lige fra kunst til lokalt avlede fødevarer. Det meget milde klima, har givet byen tilnavnet: solskinsbyen.

Få et overblik over alle begivenheder og events i den stemningsfyldte by på Oplevelser i skælskør.

Find også attraktioner og seværdigheder i Skælskør

Navnet Skælskør?- Skælskør er sammensat af  "skelfisk/skælfisk" der direkte oversat betyder "musling" og af ordet "ør" der betyder gruset strandbred.

Skælskør by

Ingen ved med sikkerhed, hvornår Skælskør fik sine første købstadsrettigheder, men der findes et afskrift af rettighederne fra 1414. Den ældste bevarede stadfæstelse er fra 25. oktober 1483, og er udstedt af Kong Hans. I Middelalderen var Skælskør den vigtigste overfartsby over Storebælt fra Sjælland til bl.a. Fyn. Denne plads overgik senere til nabobyen Korsør. Skælskør udviklede sig til en vigtig handelsplads for Sydvestsjælland med livlig skibsfart og hjemsted for flere store købmandsgårde. I 1800-tallet kom flere driftige håndværkere og købmænd til Byen. Senere kom industrialiseringen, jernbanen og en uddybning af fjorden og havnen.

Infrastruktur dengang og nu
Skælskørbanen blev åbnet d. 15. maj 1892 ca. samtidig med Slagelse-Næstved-banen, hvilket gjorde, at transporttiden til de omkringliggende større byer og København blev reduceret betydeligt. Persontrafik på banen ophørte dog i 1950, og godstrafik i 1975. I 2010 blev de gamle skinner revet op og strækningen blev omdannet til en rekreativ naturstrækning 'Fodsporet' i samarbejde med Nordea-Fonden og Naturstyrelsen.

Leder du efter Hoteller i Skælskør, restauranter og spisesteder i Skælskør  eller Campingpladser i Skælskør

En smut til Agersø

En smut til Agersø - en verden fyldt med oplevelser!

En smut til Agersø

Agersø er en afsides beliggende ø, væk fra de store turiststrømme, et ­paradis specielt for dem, der søger afslapning, for familier med børn, vandre- og cykelturister, der gør brug af indkvartering og øens talrige tilbud. Byen lever, men er samtidig et sted, hvor man i fred og ro kan nyde at gå rundt og kigge på de hyggelige gamle huse og gadekæret i naturskønne omgivelser. Øen er et hemmeligt tip og et sandt paradis for sejlere og fiskere.
En smuttur til Agersø er mere end “bare” en færgetur. Det er en rejse til en anden verden, krydret med spændende historie, seværdigheder, natur med fauna, og fugleliv med op til 150 forskellige fuglearter.

Vi er stolte af vores ø
Udover en delvis uberørt natur, fantaskiske badestrande, fred og ro starter Agersø´s historie med Kong Valdemars jordebog i 1241. Skansen fra 1808 vidner om vores deltagelse i Englandkrigen 1807-1814 og vores historiske bygninger er alle fra slutningen af 1800-tallet - et resultat af "privatiseringen" af øen. I den gamle Øksegård har vi i 2012 indrettet vores lille bymuseum "Historiestalden" med klenodier fra øen.


We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here.
DK DK