smilingdanmark.dkSmilingDanmark
Vikingeskibsmuseet Attraktioner i Sjælland Central Historie og Museer Familie Børn Roskilde
Turistattraktioner Kategori: Attraktioner
Historie og Museer Familie Børn 
Hvad kan jeg se i Roskilde
Læs mere om Sjælland Central
Region Sjælland

Region Sjælland driver og udvikler sygehuse og løser opgaver inden for psykiatri, sociale tilbud og regional udvikling. Herunder trafikplanlægning og bekæmpelse af jordforurening. 

Region Sjællands Regionsråd består af 41 folkevalgte politikere.

Region Sjællands befolkningstal er stigende


Vikingeskibsmuseet Roskilde Historie og Museer Familie Børn Sjælland Central
 Page: 1
[1]   >
Historie og Museer Familie Børn
Skuldelev 1
Havhingsten
Roar Ege
Freja Byrding
Helge Ask
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Telf.: +45 46 300 200
Contact
Home Page
VikingeskibsmuseetRoskilde
  More info

Vikingeskibsmuseet Roskilde

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er Danmarks museum for skibe, søfart og bådebygningskultur i oldtid og middelalder. Den ældste del af museet, Vikingeskibshallen, åbnede i 1969. Hallen er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen og bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev. Hér vises også skiftende særudstillinger og film om udgravningen af skibene. Vikingeskibshallen blev fredet i 1997.

rekonstruktion af  Vikingeskibet Skuldelev 3 Roskilde
Vragene af Skuldelev 3 (i forgrunden) og Skuldelev 5 (i baggrunden)

Udgravningen af fem skibsvrag i Roskilde Fjord i 1962 er årsagen til, at Roskilde i dag er centrum for de fleste maritime vikingeaktiviteter. Siden bygningen er faciliteterne løbende blevet udvidet, så det i dag er et veritabelt marin-historisk center med eget værft og en museumshavn fyldt op med skibe af enhver slags. En tur langs bolværket giver mulighed for både at studere vikingeskibe men også eksotiske både som Jukung fra Borneo og boliviansk sivbåd.

Kernen i centret er dog stadig de fem Skuldelev-vrag på museet, og det er også dem, der er forlæg, når museets værft og mange andre i ind- og udland bygger vikingeskibe i dag.

rekonstruktion af  Vikingeskibet Skuldelev 1 Roskilde
Skuldelev 1 (i forgrunden), langskibet Skuldelev 2 (i baggrunden til venstre) og den mindre fiskebåd Skuldelev 6

Som en særlig gave fra fortiden er de fem vrag vidt forskellige og illustrerer derfor tilsammen den bredde, vikingernes skibsbyggere spændte over.

Skuldelev 1 Et bredt havgående handelsskib formodentlig af den type, vikingerne kaldte Knarr. Museet har rekonstrueret dette skib. Det bærer navnet Ottar og har hjemmehørende i museets havn. Også i Norge er bygget en rekonstruktion af skibet.

Skuldelev 2 Det næsten 30 meter lange krigsskib, som museet  færdiggjorde en kopi af i 2004. Skibet kaldes ofte for "2-4", idet man under udgravningerne troede, at der var tale om to forskellige skibe og derfor gav dem nummer henholdvis "2" og "4". En rekonstruktion af skibet blev søsat i sommeren 2004 og bærer navnet Havhingsten fra Glendalough. I 2007 sejler skibet til Irland, hvor originalen blev bygget. Læs mere om sejladsen. I 2006 blev Skuldelev 2 medtaget i den såkaldte Kulturkanons sektion for kunsthåndværk og design.

rekonstruktion af  Vikingeskibet Skuldelev 2 Roskilde
Museumshavnen under søsætningen af den næsten 30 meter lange rekonstruktion af Skuldelev 2

Skuldelev 3 Formentlig det mest kopierede vikingeskib overhovedet. Skibet har formodentlig været benyttet til lettere fragt- og persontransport. Museet har selv søsat rekonstruktionen Roar Ege. Herudover er blandt andet skibene Freja Byrding og Sif Ege inspireret af Skuldelev 3.

Skuldelev 5 Et lille langskib til brug i krig. Også dette skib er blevet flittigt kopieret. Museet har selv bygget rekonstruktionen Helge Ask

Skuldelev 6 En mindre fiske eller rejsebåd, bygget i Norge ligesom Skuldelev 1

Der holdes løbende særudstillinger og foredrag på museet. Frem til oktober løber en særudstilling om rekonstruktionen af museets nye langskib samt en stor udstilling om vikingerne i Irland, hvor det oprindelige langskib blev bygget. Hver uge præsenteres ugens danefæ, hvor et nyt arkæologisk fund vises frem.

Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Telefon: 46 30 02 00

Åbningstider:
Dagligt åbent fra kl. 10 - 17

Museet holder traditionelt vikingemarked den første weekend i september.


Roskilde Katedral Roskilde Domkirke RoskildeRoskilde Katedral Roskilde Domkirke Roskilde

Roskilde Cathedral er beliggende i centrum af Roskilde, på stedet, hvor der har været en kirke i mere end tusind år.....
Historie og Museer Familie Børn Roskilde Sjælland Central

Sagnlandet Lejre LejreSagnlandet Lejre Lejre

Båldalen på Lejre Forsøgscenter er et af tilbudene til jer. Her kan I sejle i udhulede stammebåde, hugge brænde med jernalderøkse, male mel og bage små brødkiks....
Historie og Museer Familie Børn Lejre Sjælland Central

Page: 1
[1]   >