smilingdanmark.dkSmilingDanmark

Rudolph Tegners museum Kunst og Kultur i Nordsjælland seværdigheder Gilleleje



Attraktioner Kunst og Kultur Nordsjælland

 Page: 1
[1]   2   >

Kunst og Kultur

Museumsvej 19
3250 Gilleleje
Telf.: 4971 9177
Contact
Home Page

Rudolph Tegners museum

Gilleleje
  More info

Rudolph Tegners Museum & Statuepark

På Rudolph Tegners Museum & Statuepark kan man opleve en udstilling af Tegners skulpturer. Museet er realiseret af Rudolph Tegner selv og han er også begravet i museets center. Udover de mere en 200 skulpturer kan man også se møbler fra Tegners hjem.Rudolf Tegner Hornbæk museum og udstilling

Rudolph Tegners Museum & Statuepark er et enestående monument for en enkelt kunstner, udtænkt og opført af ham selv. Billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950)købte i 1916 jord i det særprægede lyngbevoksede naturområde syd for Dronningmølle, kaldet Rusland. I 1937-38 opførte han den store grå betonbygning, som i dag rummer over 250 af hans arbejder i gips, ler, bronze og marmor. I naturparken rundt om museet kan ses 14 af Tegners monumentale bronzeskulpturer - i sensommeren en særlig oplevelse på baggrund af blomstrende lyng.

Rudolph Tegner stræbte i sin kunst mod en ny monumental stil, og flere af Tegners skulpturer provokerede samtiden ved deres størrelse og indhold. I dag anses han for en banebrydende skikkelse i opposition til Thorvaldsens klassicisme.

Man kan købe en fællesbillet til de tre museer Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Esrum Kloster og Møllegård og Munkeruphus her

Rudolph Tegner (1873 - 1950)

Rudolf Tegner Hornbæk museum og udstillingTegners naturlige talent vaktes ved mødet med den antikke kultur, da han som 15-årig besøgte Akropolis, og den antikke verden optog ham gennem hele hans kunstneriske liv. Det første større værk under uddannelsen på Kunstakademiet var En Faun (1891), der udstilledes på Charlottenborg.

Efter uddannelsen boede han nogle år i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med symbolismen og art nouveau'ens slyngede organiske vækster. Senere besøgte han Italien, hvor han betoges af Michelangelos "Dag og Nat" og "Morgen og Aften", som han beskrev som "gigantiske i Form og Udtryk, tungt hvilende i deres Marmorpragt".Rudolf Tegner Hornbæk museum og udstilling
Med disse idealer som baggrund skabte hans ofte voldsomme og teatralske udtryk forvirring og modstand i den danske kunstverden og en blæst om hans person, der kom til at præge hele hans kunstneriske virke. Hans ubændige visionære skaberkraft udmøntede sig i store projekter, der uvægerligt udløste offentlig polemik.

Mellem slagene hentede han sig ny styrke og inspiration i rejser til Grækenland, Italien, Spanien, den nære Orient, Nordafrika og Frankrig, hvor han havde vinterbolig og atelier i den sidste del af sit liv, og hvor anerkendelsen af hans værk var større end i hans hjemland.

Styrke og støtte hentede han også i ægteskabet med Elna, ligesom det var hendes økonomiske formåen, som muliggjorde skabelsen af det monument, der har sikret hans værker for eftertiden: skulpturparken og det enestående museum.
Tegner har i beskrivelsen af Livets Port - det projekt, som han selv håbede skulle blive hans livsværk - formuleret, hvad der kunne stå som en overskrift over hans kunstneriske bestræbelser:

Rudolf Tegner Hornbæk museum og udstilling"Planen om at bygge en Hymne over Menneskenes Liv, fra Fødsel til Død, skildret i Sten og Bronze, blev mit Maal. Jeg vilde udtrykke deres Glæder og Sorger, deres Kærlighed og Brud, deres Kampe, Sejre og Nederlag, til Ensomheden tager hver enkelt i sin Favn.

"Livets Port maatte det være, bygget op af Søjler, der føjede sig sammen til et Hvælv, hvorover Helios kører sit Firspand mod Solen. Porten, vi alle skal igennem. Statuer og Grupper skulde myldrer frem mellem disse opadstræbende Søjlestammer, Symboler paa Menneskers Stræben."

Museet

Rudolph Tegner indfriede sin drøm om at opføre et museum til sine værker i 1937-38. Som bygherre har han selv bestemt museets udformning både æstetisk og funktionelt, som udover at være en af de tidligst bevarede beton bygninger der bruger betonen både funktionelt og som æstetisk virkemiddel, var et meget visionært museum.

Tegners museum skulle have store dimensioner idet flere af kunstnerens værker er enorme. Selve museets kerne er ottekantet og der er 11 meter til loftet. Langs kernen skulle lavere udstillingssale føres hele vejen rundt. Af økonomiske grunde er kun to af disse sale en realitet i dag. Der er ingen udsigtsvinduer i museet, kun et enkelt gavlvindue på 1. salen. Museet bliver derfor belyst af ovenlysvinduer, som ikke kan distrahere museumsgæsterne med naturen rundt om museet.

Tegner har bevidst forsøgt at fremme museumsgæstens følelse af at træde ind i et skattekammer, ved at lave indgangspartiet forholdsvis så meget mindre end selve bygningen. På den måde skal gæsten overvældes af dimensionerne og lyset, så snart man træder indenfor. Selve museets facade har dybe paralleller til antikkens græske tempelbyggerier.

Rudolph Tegner ligger begravet under gulvet i den store midtersal. Han blev sænket ned i gravkammeret under gulvet i en stor egetræskiste i 1950. Elna Tegner blev brændt og ligger i en urne i soklen på statuen ”Apollon” ligeledes i midtersalen.

Åbningstider
15/04/2014 - 30/06/2014 Tirsdag - Søndag12:00 - 17:00
01/07/2014 - 31/08/2014 Mandag - Søndag11:00 - 18:00
01/09/2014 - 20/10/2014 Tirsdag - Søndag12:00 - 17:00

Nivaagaards Malerisamling NivaaNivaagaards Malerisamling Nivaa

....
Museer Nivaa Nordsjælland

Nakkehoved Fyrhistorisk Museum GillelejeNakkehoved Fyrhistorisk Museum Gilleleje

....
Museer Gilleleje Nordsjælland

Skibshallerne GillelejeSkibshallerne Gilleleje

Hvis du interesserer dig for fiskeri og gamle træbåde, så besøg skibshallerne på Gilleleje Hovedgade 49.....
Museer Gilleleje Nordsjælland

Flynderupgård Museet EspergærdeFlynderupgård Museet Espergærde

Flynderupgård Museet i Espergærde ligger smukt mellem Egebæksvang Skov og ....
Museer Espergærde Nordsjælland

Søfartsmuseet HelsingørSøfartsmuseet Helsingør

Velkommen i Danmarks nye søfartsmuseum. Følg de skrånende broer ned i den gamle tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet og træd ind i et underjordisk museum, tegnet af det verdenskendte arkitektfirma BIG, Bjarke Ingels Group.....
Museer Helsingør Nordsjælland

Danmarks Tekniske Museum HelsingørDanmarks Tekniske Museum Helsingør

Her kan spørge jørgen og pilfinger få sin lyst styert....
Museer Helsingør Nordsjælland

Helsingør Bymuseum HelsingørHelsingør Bymuseum Helsingør

Helsingør by og historien bag.....
Museer Helsingør Nordsjælland

Louisiana HumlebækLouisiana Humlebæk

Louisiana er et internationalt museum med en betydelig samling af moderne kunst. Med sine over 3.000 værker er museets permanente samling blandt Skandinaviens største.....
Museer Humlebæk Nordsjælland

Karen Blixen Museum RungstedKaren Blixen Museum Rungsted

Karen Blixen Museet er indrettet i forfatterens fødehjem Rungstedlund, som igen blev hendes hjem, da hun i 1931 vendte tilbage til Danmark efter 17 år som farmer i Afrika. Her boede hun til sin død i 1962, og her skrev hun alle sine verdensberømte fortællinger....
Museer Rungsted Nordsjælland

Helsingør Værftsmuseum HelsingørHelsingør Værftsmuseum Helsingør

Helsingør Værftsmuseum er et ganske lille lokalhistorisk museum, som åbnede 10. oktober 2010 i Kulturværftet ved den gamle port i Allégade....
Museer Helsingør Nordsjælland

Teater Musik og Kultur i Nordsjælland HelsingørTeater Musik og Kultur i Nordsjælland Helsingør

....
Teater Musik Helsingør Nordsjælland

Skibsklarergården HelsingørSkibsklarergården Helsingør

Skibsklarergården er et unikt velbevaret hus med interiør fra Øresundstoldtiden. Øresundstolden var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder....
Museer Helsingør Nordsjælland

Kulturværftet HelsingørKulturværftet Helsingør

Kulturværftet forener Helsingørs værftshistoriske ånd med et moderne center for kulturel innovation. Kulturværftet er mere sted end bygning, da værftet med sin rigdom af forskelligartede rumligheder fremstår som et mødested, der inviterer til at gå på opdagelse, til indlevelse og til udfoldelse.....
Aktiviteter Helsingør Nordsjælland

Helsingør by og Historie HelsingørHelsingør by og Historie Helsingør

Helsingør by og historien bag.....
Museer Helsingør Nordsjælland

Kulturhus Gjethuset FrederiksværkKulturhus Gjethuset Frederiksværk

Gjethusets rolle som midtpunkt i Nordsjællands kulturelle liv harmonerer fint med fortiden.....
Kunst og Kultur Frederiksværk Nordsjælland

Page: 1
[1]   2   >