Læs mere

Gribskov Kongernes Nordsjælland

Gribskov er med sine 5500 ha en af Danmarks største skove. Gribskov er den sidste rest af det vældige vildnis, der i oldtiden dækkede hele Nordsjælland.

Navnet dukker op for første gang i Kong Valdemars Jordebog i 1231 - Gripscogh. Mest sandsynligt rummer navnet den gamle betegnelse grib, der f. eks. i gribsjord angiver et areal, som ikke er hegnet ind og derfor ikke ejes af nogen bestemt. Man kan altså forestille sig en art fællesskov eller gribeskov, som enhver kunne udnytte efter behov.

I middelalderen bragtes Gribskov ind i et fast ejerforhold fordelt mellem Esrum Kloster og Kongen. Efter Reformationen overgik hele Gribskov til Kronen. På grund af hoffets store jagtinteresser, blev Gribskov lagt ud til en store vildtbane til jagtformål. Sidst i 1600- tallet lod Christian V udhugge et system af jagtveje, der blev flittigt brugt under de såkaldte parforcejagter. (par force betyder med vold og magt). I denne jagtform brugtes ikke skydevåben. Et stort kobbel af hunde jagede et enkelt stykke vildt, halvt til døde. Til sidst trådte jægeren til og gav det nådestødet med en bredbladet kniv.

Langs Esrum Sø lå i alt seks vange, som er betegnelsen for indhegnede græsningsområder for heste. Disse blev brugt af det kongelige Frederiksborg Stutteri til sommergræsning. Hestene var sorteret i stammer eller stod, og hvert stod græssede i sin egen vang. Vangene var indhegnet af et stengærde. Til at passe på hestene ansætte man vangemændene, der boede i små huse langs Esrum Sø. Husene er i dag "afløst" af de fire skovløberhuse, der ligger ud til Søvejen.

Kronens interesse i Gribskov lå først og fremmest i muligheden for jagt. Gribskov var derfor mere en forlystelsespark end en økonomisk ressource. Opvæksten af træer fik stort set lov til at passe sig selv og gavntræ blev hentet, hvor der tilfældigvis var noget at finde. Fra gammel tid sendte bønderne deres svin på olden i Gribskov og de svarede som modydelse oldengæld, almindeligvis hvert tiende dyr eller en tilsvarende værdi. Heste, køer og geder blev sendt på græs i de dele af Gribskov, der omsluttede landsbyernes indmarker.

Siden middelalderen begyndte Gribskov at bære præg af menneskets virke og omkring 1800- tallet var træ en mangelvare i Danmark. Ved udskiftningen i 1780´erne blev derfor bøndernes brugsrettigheder til Gribskov afviklet. Med græsningens ophør blev muligheden for træernes selvforyngelse forbedret. På denne tid begyndte man også at planlægge en langsigtet skovdrift, og bøg og eg blev plantet i stor stil. Også rødgran plantedes, især på tidligere eng- og mosearealer. Resultatet af disse tiltag er, at Gribskov kan drives intensivt i dag.

I den senere tid er man dog begyndt at mindske arealet af granskov igen til fordel for hjemmehørende løvtræarter, især eg, og mose- og engarelaer. Man vil også have mere naturskov og derfor udlægges arealer hvor træerne af i dag er dirkete efterkommere af en selvsået skov, til naturskovsarealer. Dele af naturskovsarealerne får lov til at ligge hen som urørt skov, andre dele drives med gamle driftsformer som plukhugst, græsningsskov eller stævningsskov.

Området giver mange muligheder for oplevelser og udfoldelse. I de senere år er mange granbevoksninger faldet for storme og er derefter ført tilbage til tidligere mere våde tilstande, så flere nye søer og moser er opstået. Flere skovenge holdes åbne ved slåning eller græsning. På denne måde fremmes variationen i Gribskov og dermed biodiversiteten og oplevelsemulighederne. Der findes da også en del afmærkede vandreruter, mange grillpladser og overnatningspladser i området. Formidlingen i området foretages både af Skov- og Naturstyrelsen og af frivillige laug.

Langfrøer på natterend

Løgfrøen bliver sjældnere og sjældnere, men den findes i Nordsjælland, da den lever på sandede jorder. Den er udelukkende nataktiv. I dagtimerne graver den sig ned. På en mild regnfuld sommernat kan man være heldig at se flere frøer sidde langs vejkanten. Her finder de insekter, edderkopper og orme.

Løgfrøen kan spores ved, at man lytter til lydene ved områdets vandhuller. Den kvækker især fra midten af april til sidst i maj, her har den sin yngleperiode. Den kvækker ofte under vandet og mest efter solnedgang. Løgfrøerne kvækker mere på varme forårsdage. Hannerne starter med at kvække, når vandtemperatur når op på ni grader.

Ruteforslag

Vandreture i Gribskov og ved søerne i området

Naturstyrelsen har i alt udgivet ni foldere, der dækker området Kongernes Nordsjælland.

I folder nummer 69 (Denne folder er delt op i en Tekst del og en Kort del kan man læse om Gribskov og Esrum Sø. Der findes en afmærket rute, hvor man går en lang tur i Gribskov, kommer forbi Esrum Kloster og går langs vestsiden af Esrum Sø. Hele den afmærkede rute er 13 kilometer lang. Man kan for eksempel parkere på p-pladsen ved Snevret Hus på Rishavevej og begynde vandreruten der.

Vandretursfolder nummer 5 dækker den sydvestlige del af Gribskov og Gribsø. Med udgangspunkt fra p-pladsen ved Enghavehus tæt på Helsingevej er der to afmærkede ruter på henholdsvis 3 og 6 kilometer. På den korte rute går man gennem Gribskov og går rundt om Grib Sø. På den lange rute går man gennem Gribskov og kommer forbi Nydam, Store Selbæksmose, Frederiks den andens Kanal og Fruebjerg.

Gribskovs Elge

Skovlegepladsen Eghjorten

Find vej i Gribskov

Økobasen- Eghjorten

Naturcentret Esrum Kloster og Møllegård

Esrum Sø

Mysteriet i Gribskov - spiralstenen

Close