smilingdanmark.dkSmilingDanmark
Skibsklarergården Kunst og Kultur i Nordsjælland Museer Familie Børn Helsingør
Turistattraktioner Kategori: Kunst og Kultur
Museer Familie Børn 
Hvad kan jeg se i Helsingør
Læs mere om Nordsjælland
Region Hovedstaden

Nordsjælland har et befolkningstal ca. 1,6 Mill indbyggere og er kendt som den Danske Riviera. Blot en kort køretur fra København og man oplever dejlige, rolige strande. Nordsjælland lever op til sit ry, og en tur langs Strandvejen nord for København, afslører Danmarks smukkeste strækning og nogle af Danmarks bedste strande og mest populære feriedestinationer. Om du er turist eller bare til uhøjtidelig luksus langs den Danske riviera, kærlighed på cykel eller kulturferie - så kan du finde Hoteller, bed and breakfast eller campingpladser og spisesteder i Nordsjælland her.

Nordsjælland har længe været legeplads for Danske Konger og Dronninger, og regionen er oversået med Slotte og Herregårde, kongelige parker og fascinerende historie. Her finder du også nogle af Danmarks mest populære seværdigheder og turistattraktioner,  museer og kunstgallerier.


Skibsklarergården Helsingør Museer Familie Børn Nordsjælland
 Page: 2
< 1   [2]   >
Museer Familie Børn
Historie
Sundtoldsmarked
Strandgade 91
3000 Helsingør
Telf.: 4928 1836
Contact
Home Page
SkibsklarergårdenHelsingør
  More info

Skibsklarergården Helsingør Bymuseum

Skibsklarergården er et unikt velbevaret hus med interiør fra Øresundstoldtiden. Øresundstolden var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder fra den blev indført af Erik af Pommern i 1326, til den ophørte i 1857. Den skulle betales af ethvert skib som passerede igennem de danske farvande.

Sundtoldmarked Helsingør Denmark
Se meddelelsen her

Skibsklarerergården og Helsingør´s museer er drivkraften bag det årligt tilbagevendende Sundtoldsmarked i Helsingør

 Herreverelset.jpgI skibslklarergården kan man se hvordan der så ud omkring 1780 i en af de forretninger hvor skippere fra alverdens lande provianterede og betalte deres Øresundstold. Det er muligt at købe en gammeldags Skibsøl og en beskøjt i forretningen, og der gives omvisninger i husets tre etager, hvor man kan se butikken med toldkontor, Skibsklarerens privatbolig og Skipperherberget, hvor kaptajnerne kunne købe en rolig overnatning. Husets omvisere fortæller desuden historien om baggrunden for Øresundstolden og hvordan det hele sluttede i 1857.

 Der er gratis adgang til butikken, mens resten af huset skal beses med guide.

Der er omvisninger hver hele time i åbningstiden, som er:  tirsdag-søndag kl. 12-16, onsdag kl. 12-20, lørdag kl. 10-14
Mandag lukket
Entré: voksne 35 kr., børn og unge under 18 år gratis

Se og Print 20 MUST SEE attraktioner i Helsingør og gå  Elsinore Historical City Walk". (Dansk version)

Kontakt:
Helsingør Kommunes Museer, Skibsklarergården
Strandgade 91, 3000 Helsingør
Telefon: 4928 1836
Email: museerne@helsingor.dk
Hjemmeside: http://helsingormuseer.dk/Skibsklareregarden/skibsklareregarden.html


Historie

Skibsklarerergaarden

Husets historie
Skibsklarerergaarden, som Strandgade 91, populært kaldes, er et af de bedst bevarede huse i Helsingør, når det gælder såvel det indre som det ydre. Ikke meget i dag røber, at huset faktisk er over 400 år gammelt. Det skulle lige være et af vægpanelerne i butikken - faktisk byens ældste af slagsen - og vrængemasken i slutstenen mellem to kvadre over porten. Og så lige murankrene, der for de indviede røber, at huset er moderniseret af toldvisitør ved øresundstolden, Christen Rasmussen og hans hustru, Kirstine Olufsdatter i 1637 - få år efter at Christian den Fjerde havde genskabt sin faders nedbrændte Kronborg Slot med penge fra øresundstolden. Livet i huset har lige siden været præget af den øresundstold, hvis endeløse pengestrøm ganske vist havnede direkte i kongens kasse, men som indirekte gjorde byen til en af landets største og rigeste købstæder. Huset var således gennem sundtoldens århundreder domicil for de købmænd, skibsklarerere, værtshusholdere og herberger, der levede udelukkende af den aktivitet, sundtolden medførte. Og huset var blot eet af mange af den slags i byen, men det eneste, der er så uberørt af tiden efter sundtolden. Der er stort set ingen forandringer sket, siden bygningen blev totalrenoveret og moderniseret i 1780!

Frøkenerne Kierboe
At huset har overlevet et par århundreder uden nævneværdige forandringer, skyldes vel især de to gamle frøkener Kierboe, der efter sundtoldens ophør arvede ejendommen fra husets sidste skibsklarerer, Truels Frederik Kierboe, og boede her indtil deres død i henholdsvis 1926 og 1928. De havde pietetsfuldt ladet så godt som alt inventar i barndomshjemmet stå urørt – ja selv det gamle kontor i stueetagen, samt butikken ønskede de ikke at ændre noget ved. Senere ejere værdsatte heldigvis husets kulturhistoriske værdi, men det var også blevet fredet i 1918. For at sikre huset yderligere, købte kommunen i 1943 ejendommen for at få tinglyst en fredning af det gamle butiks- og kontorinventar. Og så kunne man roligt sælge bygningen igen!

Søren Fisker
Helsingørs nok så bekendte restauratør, Søren Fisker, fattede interesse for dette gamle hus. Han købte huset af arkitekt Mads Drosted i 1993 for at kunne give sin by en enestående mulighed for en levende formidling af den allervigtigste del af Helsingørs kulturhistorie, nemlig Øresundstolden. Huset skulle være en del af Helsingør Kommunes Museer! Søren Fisker bekostede således store dele af den gennemgribende restaurering af forhusets stueetage med butik og skipperstue, som blev foretaget i 1994-95 af Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede. Styk for styk blev det gamle butiksinventar fra omkring 1823 nedtaget og ført til konserveringsværkstedet ved Mølleaaen for at blive befriet for de mange lag af senere tiders maling, hvorved den oprindelige udsmykning atter så dagens lys, og efterfølgende blev hele molevitten genopstillet i de ligeledes restaurerede lokaler, hvor primitive, velmente dekorationer, samt Christin Rasmussens tobaks- og lamperøgsværtede bjælkeloft atter var blevet synliggjort. Kunne salig købmand Chr. Simmelkjær, der i 1823 udlejede sin skibsprovianterings- og klareringsvirksomhed med tilhørende butikslokale og kontor til brygger Ove Elling Galschiøt, have set sine gamle lokaler i dag, ville han utvivlsomt have nikket anerkendende. Det gjorde Galschiøt nok også dengang, for året efter havde han købt ejendommen af Simmelkjær! Søren Fisker lod også Nationalmuseet restaurere skibsklarererens statelige bolig i husets hovedetage, der af museet med god hjælp fra fondsmidler sidenhen blev retableret med møbler og andet inventar, så man i dag kan se, hvordan Helsingørs førende erhvervsfolk boede i sundtoldstiden.

Huset i dag
I dag er Strandgade 91 ejet af murermester Bjarne Rasmussen, der efter en gennemgribende renovering af ejendommen på tag og fag har udlejet den til kommunen til museale formål. Også Bjarne Rasmussen blev grebet af husets særegne kulturhistoriske atmosfære og charme, og han har været museet en uundværlig sparringspartner i etableringen af et sundtoldshistorisk museum i ejendommen. Huset er således domicil for Museet Skibsklarergaarden, der drives som en del af Helsingør Kommunes Museer. Huset er ikke mindst et ”Kulturhistoriens Hus” fordi det tillige rummer det byhistoriske arkiv med tilhørende store samling af fotografier.

smilingclose
Close

J.F. Willumsens Museum FrederikssundJ.F. Willumsens Museum Frederikssund

Samlingen omfatter et bredt udvalg af J.F. Willumsens malerier, tegninger, pasteller, grafik, keramik, skulptur, fotografier og arkitektur. ....
Museer Familie Børn Frederikssund Nordsjælland

Page: 2
< 1   [2]   >